Pædagogik

Nordlysets faglige arbejde bygger på tre grundpiller:

trekant kopi

Helt grundlæggende er den narrative pædagogik, der bygger på forståelsen og respekten for den enkeltes fortælling. Identiteten skabes af de fortællinger, vi fortæller om os selv, men ligeså vigtigt de fortællinger andre fortæller om os. En stor del af de unge, vi møder, har en grundlæggende fortælling, der omhandler svigt og et lavt selvværd, og at jeg ikke ”dur” til noget. Alle mine fortællinger bliver fortalt i et narrativt negativt lys. Vores job som personale er at kaste lys på de positive fortællinger, samt at få øje på ressourcerne. Vi skriver et ugentligt brev til den unge, og når man er flyveklar, får man en samlet bog med alle brevene med sig. Dette for at minde om og styrke den unges fortælling.

For at gøre det er relationen vigtig. At den unge lærer, hvad en positiv relation indeholder. Her kommer den anerkendende tilgang ind. Vi arbejder med at anerkende den unges ståsted og mening, og at den unge er ligeværdig i relationen, på trods af den asymmetriske magtfaktor.

Den unge er ekspert på eget liv, og målsætninger bliver sat sammen med den unge.

Kollegiet Nordlyset